kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

20.8.13

Krisehåndtering

Vi er så småt ved at komme over på den anden side af den krise, der har ligget og præget hele min sommer. Den er der ikke helt endnu - løsningen - men det lysner. Det skal nok gå. Det ordner sig og så kan jeg tage fat på de helt almindelige hverdagskriser, som altid vil være der. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle om, hvad det hele handler om, men jeg orker ikke. Orker ikke lige nu.

Da beskeden tikkede ind i dag om, at en løsning sandsynlig vis var på vej, blev jeg helt slap i kroppen. Mine arme mistede al muskelkræft og en tåget sky bevægede sig hen over min hjerne. Jeg havde mest lyst til at lægge mig på min seng - midt på dagen. Det ligner ikke mig. Jeg er sådan en, der står oprejst. Som en boksebold bouncer jeg altid tilbage i oprejst position. Men skal jeg være helt ærlig, og det skal jeg, så er jeg imponeret over mig - over os - over, hvor roligt og koldt vi har taget dette slag. Andre ville være sendt til tælling. Men vi - jeg - er jo ikke andre.  Jeg er ikke materialist, som hende jeg mødte på et kursus for lang tid tilbage, der gik jamrende rundt, fordi hun lige var blevet fyret. "Jeg er jo husejer!" "Åh, nej, åh nej, Jeg er husejer. Jeg kan ikke blive ledig!" Jeg må have set meget blank ud i ansigtet, for jeg kunne ikke empatisk relatere mig til hende. "Husejer? Er det værre at blive ledig som husejer end som lejer? Bagefter anmodede hun mig om venskab på linkedIn. Som om jeg kunne hjælpe hende. I sidste ende er det sgu hver mand for sig selv. For nogle i hvert fald. For hende helt sikkert.

Men det der er slemt, det er når hele tæppet bliver trukket væk under én. Når idiotien og ondskaben rammer. Ledighed er sgu til at håndtere. Det er da det mindste. Det løser sig altid - i sidste ende. Det gør det meste faktisk, hvis bare man holder overlæben stiv og ikke lader sig gå på af småborgerlige forventninger og normer. Hvis man på en eller anden måde holder fast i normaliteten. Køber billetter til en koncert, tager til Berlin, maler tå- og fingernegle koralrøde, sætter håret, smører fødderne ind i creme, barberer benene og ser sine venner. Lader som om alt er normalt. Står op hver dag, hver eneste dag og tager dagen, som den kommer. Ikke tænke for langt frem. Ikke tænke alt for meget på i morgen eller overmorgen. Og heller ikke tænke tilbage. Det der er gjort, er gjort. I morgen kan man gøre noget andet. Og det har jeg tænkt mig at gøre.

6 Comments:

At 20/8/13 21:23, Anonymous Christina i NZ said...

Uh, pas godt på dig selv!! Er glad for at en løsning er på vej, men sender de bedste tanker i din retning!!

 
At 21/8/13 10:18, Anonymous Pernille said...

Jeg ved ikke hvad din krise handler om - men jeg har selv været igennem en af de helt store (et barn der fik uhelbredelig sygdom) og kan kun give dig ret. At blive fyret er ikke verdens undergang, heller ikke for en husejer. Når folk jamrer over småproblemer tænker jeg nogle gange; så gro da nogle ordentlige problemer!

 
At 21/8/13 11:53, Blogger susling said...

NZ Christina: Tak for tankerne og jeg skal nok passe på mig selv - plus min familie.

Pernille: Et barns uhelbredelige sygdom! Det er fandme lidt af en mundfuld. Ved slet ikke, hvordan jeg ville håndtere netop det. Bare tanken gør mig trist.

Der er vi slet ikke. Langt fra. Men det har været tilpas tungt at bære i en periode. Er det stadig lidt. Men som sagt, så lysner det for enden af tunellen. Og mange tak for kommentar og tanker. Jeg synes nemlig også, at visse mennesker kan jamre over petitesser. Men omvendt, hvis det er stort for dem og fylder, så skal de vel have lov til lidt brok. Jeg er så bare ikke lige den, der har lyst til at lægge øre til.

 
At 23/8/13 13:17, Blogger Mette said...

Holder vejret og sender positive tanker til jer.

 
At 17/6/14 13:38, Blogger Unknown said...

Hej
Hvordan går det, lang tid siden du har givet lyd fra dig.
Jeg håber at alt er okey.

Winnie

 
At 17/6/14 13:38, Blogger Unknown said...

Hej
Hvordan går det, lang tid siden du har givet lyd fra dig.
Jeg håber at alt er okey.

Winnie

 

Send en kommentar

<< Home