kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

30.4.06

Susling sætter sit parforhold på prøve!

Efter 22 år sku' man tro, man havde styr på hinanden! Kendte hinanden ud og ind...De små vaner, finurlige personlighedstræk....Efter 22 år burde der ikke være nogle overraskelser. Men jo.....Susling skal ikke tro, hun bare ved alt. Efter at havde taget følgende test, er Susling lidt mystificeret:


Susling som film (sic)


What Classic Movie Are You?
personality tests by similarminds.com

Susling som leder
(gudsketakkerlov, man ikke endte op som Mother Theresa eller Mahatma Gandi...den ville have været for meget)


What Famous Leader Are You?
personality tests by similarminds.com


My Guy som leder



What Famous Leader Are You?
personality tests by similarminds.com





Hm, måske er vi ikke så forskellige endda?! Tror lige jeg snupper 22 år til - var jo også revolutionsromantiker i mine unge dage.


29.4.06

Susling har en brille-situation

Det er nok ikke Suslings læsere ubekendt, at hun har fået sig en tigerstribet læsebrille. Hvad der så ikke er blevet afsløret er, at hun desuden har fået en ekstra læsebrille + 1 med i købet. En gennemsigtig forstørrelsessag med stænger. Susling har desuden i dag været på besøg hos sin næsten- optiker- ven for at afhente ny forsyning af kontaktlinser og alm. nærsynethedsbrille med nye glas - 2,75 (de gamle glas var så ridsede, at der var hverken plus eller minus-syn). Susling er med andre ord godt forsynet i øjen-afdelingen! Det må så - hvis man tror på Murphy's lov - nødvendigvis skabe nogle problemer i dagligdagen: scene 1 take 1:

Susling opdager de tigerstribede er væk! Alarmerer tilbageværende familie (Skumfidusen og hendes sædvanlige hånlige kommentarer er som altid ude i byen med Lenny, benny, cille, mille og fille) My Guy og My Guy junior farer - hjælpsomme som de jo er (det jo mine mænner)- forvildet rundt. "Hvor er Suslings tigerstribede?" Susling er i Red Alert: "HVEM HAR FLYTTET DEM?" Ved et tilfælde strejfer Susling sit hovede - og ja I har gættet rigtigt! De tigerstribede sidder selvfølgelig på deroppe! Bang slået hjem til felt 40 something!

Den situation er nu for altid afværget, fordi næsten-optiker-ven i dag gratis har doneret 1 stks. sort nylon-brille-snor, så tigerstribet kan hænge på Suslings velformede buste. (Bikommentar til medlæsende gammelveninde og svigerinder: Brillesnore til Tigerstribet kan fåes i adskillige lækre varianter - stort ønske til snarlig 42 fødselsdag!) (Hæ, hæ))

Nu er det jo ikke sådan, at brillesituationen bare er afklaret. Tigerstribet matcher jo ikke alle Suslings outfits...det er så her forstørrelsesglas med stænger (som forøvrigt også er doneret gratis af næsten-optiker-ven) kommer ind i billedet! For ærlig talt, de skal jo også ha' en fast plads, så Susling kan finde dem - kan jo ikke rende rundt med flere brillesnore om halsen, vel! Susling har fået stort dilemma....og det bliver ved: Susling har nu tre sæt briller at holde styr på.

To + 1 og en - 2,75! -2,75 med nye glas får doneret deres faste plads - er jo de tro følgesvende. PHuii så er den klaret! Tilbage bliver anden tro følgesvend: Kontaktlinserne (og her skrider jeg lige ud af et sidespor med en lille fortælling):

Dengang Skumfidusen ikke var sin egen, men min lille Skumfidus-prinsesse, hørte jeg en dag en lille hyggelig lege-mumle-sang fra hendes værelse. Må selvfølgelig lurpasse på hende og ser følgende scene:

Lille blonde Skumfidus står med legetaske (en af farmors aflagte) og lege-makeup-pung (en af mine aflagte fyldt med gamle kosmetik-produkter) foran spejlet. Hyggemumler for sig selv, mens hun redder hår. Tager derefter lege-læbestift op og giver læberne en omgang, tager lege/aflagt mascara op og dupper vipperne....til sidst tager hun kontaktlinseetui (det var dengang) op af toilettaske, åbner det og lader som om hun sætter, kontaktlinser i øjnene!!!!!! Åbenbart del af skønhedsrepetoire i Skumfidussens bog! Man skal passe på, skal man! Man bliver spejlet! Får mig til at køre endu længere ud af et sidespor, for husker tydelig anden scene med Skumfidus: Prinsessebaby 4 år farer rundt med skuresvamp i hånden, vatpind i munden (ryger jo for fanden, unskyld, undskyld, undskyld!) højt råbende, mens hun skurrer løs på døre og paneler - in your face!

Tilbage til hovedspor: Elsker mine kontaktlinser - bliver lagt på sædvanlig opbevaringsplads, så jeg kan finde dem selv i mørke.

Facit er, at brille-kontaktlinsesamling er afklaret. Nu kommer så højdepunktet: Forår/sommer lig med SOLBRILLER! Solbriller er nødvendige af kosmetiske årsager - ultraviolette stråler giver rynker! Susling gider ikker flere rynker end allerhøjst nødvendigt. Må derfor også integrere solbriller i generel brille-situation! Hader bare pr. definition de sataner....ligger på samme niveau som paraplyer...men det er en helt anden historie.....

28.4.06

Susling mener

I hvor glæder hun sig bare til at komme tilbage til the corporate world

27.4.06

Suslings liste over det fede ved 40!

Efter Life coach-drop out indser Susling, at den evige kamp mod Polly Perfekt-prinsesserne ikke er det værd. Vores heltinde har simpelthen gjort op med sig selv, at ingen har Full House i livets pokerspil. Nogen har hus og have, børn og karrierejob, men kan ikke få kærligheden til at svinge, andre har mand, børn, hus og have, men kan ikke få karrieren til at svinge, nogen har mand, barn og hundie, nogen har katte, nogen er komplet ligeglade med karriere og sådan kunne man blive ved. Og selv om Susling egentlig synes, at der er så meget, der burde være på plads, nu man har rundet de 40, indser hun samtidig, at der jo så heller ikke ville være mere at stræbe efter, længes efter, drømme om. Kort sagt Susling synes egentlig ikke, at det er så tosset at være 40 something.

Hermed følger Suslings fuldstændigt ærlige, ucencorerede og aldeles subjektive liste over, hvorfor det -også- er fedt at blive over 40:


  • Man kan få tiger stribede læsebriller styrke + 1. (se tidligere indlæg). Kombineret med jordfarvet sjal, matchende læberødt i jordnuancer og brun H&M-Hørhabit- er man middelaldrende på den fede måde. Man er simpelhen blevet en kvinde, der ikke kan diskuteres med!
  • Man er ikke længere i tvivl om, hvorvidt mænd vil i bukserne på én eller virkelig synes, man er interessant på den intelligente måde - Susling har nemlig hen af vejen opdaget, at de fyre, som hun i sin naivitet troede, syntes hun var helt igennem sjov og klog, i virkeligheden kun var ude på at score hende
  • Nu er det ikke sådan, at Susling ikke stadig lejlighedsvis oplever mænd, der kommer på glatbane, når de møder hende, men i dag tænker hun:"Fint søde, at du synes jeg er lækker - blink-blink- men sku' vi ikke lissom se at komme videre i teksten."
  • Man er mere afslappet over for nye udfordringer og tager tingene, som de kommer. "Det her er, hvad jeg kan. Det kan godt være, der er mere at lære, men det må man så tage hen af vejen."
  • Man er begyndt, at ku' li' sig selv med hud og hår - håret kan farves og der findes jo nogle fantastiske cremer
  • Man har nemlig en gang for alle gjort op med sig selv, om man vil aldres på Madonna-måden eller den mere afslappede med en vis kontrol over celluitis og kalkunblæver-situationen - er simpelthen for doven til 13 timers daglig trimning
  • det hjælper selvfølgelig, at My Guy, der jo i parantes bemærket heller ikke længere er så veltrimmet, synes man er blevet dejlig blød og god at båtte på
  • Frisørbesøg er IKKE LÆNGERE TIL DEBAT - det er indiskutabelt
  • Man er i det hele taget så ofte hos frisør, optiker, fodmand og tandlæge, at man er blevet næsten-venner med dem. Man følger med i deres liv og de i Suslings - f.eks. har fodmanden svarre problemer med kvinderne, men han kan jo også lade være med at hænge ud med dem, han har valgt i et katalog over kvinder fra Øst-europa - bare sådan sagt i al beskedenhed
  • Man er ikke længere i weekend-panik. Er egentlig for træt til at hænge ud og ved forøvrigt ikke længere, hvor man gør det på den tjekkede måde
  • men dybest set er den slags vel, som det altid har været - bare med andre navne, koncepter og placeringer. Grundprincippet er det samme: Druk, dans, scor, larm, røg
  • Man skal ikke længere par tout på Roskilde Festival (har forøvrigt set alle de store første gang de var her-ikke dermed sagt, at man er lukket for nye musik-oplevelser, gider bare ikke opleve dem på mudder-bræk-hippietysker - og æblepulimutsvensker-måden)
  • Man har droppet 'flinkeskolen' og er begyndt at se mere indefra og ud end udefra og ind. "So what, hvis du synes, jeg er en rappenskralde. Jeg synes heller ikke, du ligefrem er et interessant bekendskab."
  • Man har nedsat frekvensen af navlepiller-sessions - kan sgu' alligevel snart ikke længere finde den. Er i stedet begyndt, at forholde sig mere til sin omverden, som man til tider kan give et mildt og overbærende blik henover den tigerstribede læsebriller (det jo er jo derfor de er så fede, ikk' - signalværdien, mand, signalværdien!)
  • Man kan tillade sig at hidse sig op over og råbe efter alle de unge idioter på cykel, der overhaler indenom, glemmer at vise, hvis de stopper, vil dreje osv uden at man er pinlig eller utjekket. Ærlig talt! Magen til MIG-generation. Sku' det ske, at de fornærmet råber tilbage, skruer man bare københavner-kæften på - og den kan være pænt rådden
  • Man er ikke længere i panik over, at sko-moden har skiftet (eller næsten ikke - her mangler vi lige en navlepillersession på et tidspunkt) men som regel er der et par fra gamle sæsoner, der pludselig kan pudses af og
  • man kan gå på tøjshopping med Skumfidusen i alle de trendy Copenhagen Hot-city-mode shops og mærke hendes længsel. Kan da også se det er smart, men ikke til sig selv - til hende
  • i det hele tiden kan man overdrage modedepechen og al andet søgende kvindehejs til hende
  • og stå parat i kulissen med moderlig bistand og al den akkumulerede viden om hudpleje, menstruation, tøjkombinationer osv., der er samlet gennem årene
Kender vi Susling ret, har vores heltinde sikkert mere på bedding inden for kategorien 40something, men lige nu bliver vores skribent, nødt til at vende blikket mod andre horisonter! Ha' en god dag!

Susling disser Life coach

Susling kan godt indse, at sessions med Fru Life coach ikke rigtig bringer hende videre. Hun bestemmer sig derfor for , at placere sine hjernekapacitet i mere konstruktive vinkler. Fru Life coach bliver selvfølgelig fornærmet. Man disser ikke Fru Perfekt! Men sådan må det være. Susling skal videre i sin søgen efter mening med livet efter 40.

26.4.06

Susling er blevet cool

yes Susseren styrer, nu kan hun træffes i København og omegn med tigerstribede læsebriller styrke + 1. Hvor cool kan man blive?! Det er bare så over40-biblioteksagtigt-jeg-tænker-derfor-er -jeg-klog- på- den- voksne-måde! Helt seriøst jeg elsker det! Har været nærsynet på klogeågemåden siden 12 års alderen- og nu kan jeg rende rundt med både kontaktlinser og briller og sige: "Lige et øjeblik unge dame, jeg skal lige ha' min læsebrille frem." Overvejer lige nu at anskaffe mig en af de hersens guldkæder man kan sætte fast på brillerne, så jeg kan ha' dem hængende henover min buste!!!!

Susling bogmemer

Bog meme

Efter at ha' tigget og bedt SusyQ, om hun ikke nok please, please ville tagge mig med den her bogmeme-ting er hun modvilligt gået med til det. Desværre for mig og mit spontane sind, hvor entusiasmen altid løber af med mig, sidder jeg nu her og fortryder - er gået aldeles bogkold. Den er sgu' da svær den her! Altså som udgangspunkt har jeg læst alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, siden jeg brød bogstavskoden. Som barn og ung var jeg simpelthen bog-nørd (det blev jeg selvfølgelig nærsynet af) og så har jeg læst litteraturvidenskab på uni. helt seriøst!...i de senere år er det bare blevet sådan, at jeg ikke får læst så meget mere, undskyld,undskyld, undskyld...det står altså på min indre to-do-liste!


Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Åh, der er så mange...det afhænger jo meget af min mentale tilstand og alder på det tidpunkt jeg læste dem...! Men skal jeg gå efter Aha-oplevelser - dem kan jeg godt li' - så må det blive:

Primo Levi: Hvis dette var et menneske

Sebastian Haffner: En tyskers historie

Begge er virkelige beretninger fra en grum, grum periode (1933-1945) og faktisk set fra hver sin side. Den ene er en italiensk jøde, der prøver at komme overens med en helt ubeskrivelig oplevelse (Holocoust) Den anden er set fra en ung tysk mands side. Hans mission er at slå fast, hvad der får helt almindelige mennesker til at blive til lydige massemennesker. Det da spændende. Og så er der selvfølgelig også:

Peter Øvig Knudsen: Drabet

Handler om modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringer under 2. verdenskrig. *huh* hvad sker der lige her? Jeg tror dybest set, at det der fascinerer mig er den ærlige og ukompromisløse forholden sig til en ufattelig virkelighed, som ligger meget tæt på vores tid. Samtidig med at alle 3 bøger har en meget stærk litterær kvalitet.

Og hov glemte lige:
George Orwell: London og Paris på vrangen

Den er fantastisk! Og også en ægte beretning sat på litterær formel!

Og der er jo også:
Stefan Zweig: Verden af igår og Bruce Chatwin: Drømmespor og Tom Kristensen og Göran Tunström og og og...det her er ikke sjovt...jeg elsker dem jo alle og de har betydet så meget for mig!


Hvilken genre læser du mest?
Før i tiden var det en skønsom blanding af romaner, digte, noveller, faglitteratur, tegneserier, biografier. Elsker f.eks. poeterne Edith Södergran, Emily Dickinson, T.S.Eliot, Edgar Lee Masters, Sylvia Plath. Men der er jo også sådan nogle som Paul Auster, Selma Lagerlöf, Doctorow, Romain Gary, Douglas Coupland, Hemingway, Virginia Woolf, Bertold Brecht (mest drama og teater), Stefano Benni, Umberto Eco, Nick Hornby (den mandlige Nynne), V.S. Naipaul, Kim Fupz Aakesen...åh, jeg kunne blive ved, men dybest ser er det nok for at dække over at jeg ligenu mest læser historiske biografier, www. II litteratur, havebøger (hvor weird er det, lige når man bor i lejlighed?) og faglitteratur generelt.

Hvilken bog læste du sidst?
Den er heller ikke helt nemt...jeg har jo bøger på parade! Men ok...P.t. er jeg i gang med "Napoleon" af Herman Lindquist. Før det var det faktisk Stefan Haffner: En tyskers historie. og så må jeg jo nok tilstå, at jeg har læst den der da Vinci-kode-ting....Den var spændende men jeg var ikke imponeret....synes faktisk at Umberto Eco: Rosens navn - som jo i princippet er det samme koncept - en religiøs krimi - var 10 gange mere veldrejet.

Hvilket køn er du?
Det her er nemt! Jeg er en kvinde, jeps! Men køn...det var vist mere før i tiden!

Memet kommer herfra http://strikketante.blogspot.com og skal indrapporteres hertil efter udfyldelsen.



Hvem skal jeg tagge? Skal jeg tagge nogen? Jeg føler mig helt udbrændt ligenu. Hvis der er nogen der vil, så meld endelig tilbage....!

Susling hos life coach II

Susling ankommer til ny session hos Life coach. Hun har ikke fået lavet de lister, hun skulle, hvilket er meget typisk for hende. Det forhindrer hende nu ikke i at være særdeles kæphøj. Hun er til en afveksling på højde med sig selv. Life coachen, som jo er en kvinde med styr på sine omgivelser, sidder med et boligblad i hånden.

Life coach: "Jeg har taget det her med, fordi jeg synes vi skal snakke lidt om, hvad man egentlig kan forvente sig af sin tilværelse, når man har nået din alder."

Susling, pludselig ikke så kæphøj:" Øh, ja...det ser da meget interessant ud, men æh...det...ja jeg ved ikke...er det lissom det man forventes, at skulle gå op i når man har rundet de 40?"

Life coach:"Ærlig talt Susling, mulighederne snævrer sig jo ind efterhånden. Og du kan da ikke i ramme alvor påstå, at det er noget du har særlig godt styr på! Hvordan synes du egentlig du håndterer din krus-situation?"

Susling:"Min krussituation? Øh det...jeg forsøger jo. Jeg kan da smadder godt li' krus. Men det jo bare sådan, at folk altid synes at de lige vil give os nogle krus, fordi det er sådan en god gave...og så nænner jeg jo ikke rigtigt, at smide dem ud eller stille dem væk, vel. Det handler jo også om respekt for andre, synes jeg sådan, øh, ikk' det da også vigtigt!"

Life coach: "Nu handler det her jo ikke om andres følelser, vel. Det handler om dig og hvad du skal til at ha' styr på. Husk du har ramt de famøse 40 år!"

Susling:" Altså når du siger det sådan, så kan jeg da godt se, at det ikke lige er det min krus-situation signalerer...."

Life coach, idet hun bøjer sig frem mod Susling og ser hende dybt i øjnene:" Vi ku' jo også begynde at tale lidt om langborde og grilloplevelser. For du er da til grill!"

Susling synker en klump i halsen:" Njahhh.....på en måde selvfølgelig....men det er jo bare en anden måde at lave mad på....og det her med mad....det jo egentlig ikke noget jeg går så meget op i....altså jeg kan jo godt lave pandekager og så'n...men min datter f.eks. er meget bedre..."

Life coach:" Ved du hvad Susling, det bliver altså ikke nemt det her. Du bliver virkelig nødt til at se i øjnene, at du er over 40....! I morgen tror jeg vi tager fat på din arbejdssituation."

25.4.06

Susling hos life coach I

Susling sidder lettere forrevet hos life coach. Febrilsk prøver hun, at dække de grå hår og bølgegangen i barmen. Hun kan godt se, at hun er havnet hos en af dem med styr på tilværelsen.

Lofterne er perfekt støvsuget, der er planter inden for tidens trend og telefonerne kimer lystigt. Der er kold kildevand på bordet og lidt sødt til munden.

Fru Life coach, der selv er brun på overskudsmåden, siger mens hun stryger hånden feminint gennem det lækre-på-den-stribede-måde- hår:

"Nåh Susling, godt du ku' komme! Men jeg må være helt ærlig. Det bliver et langt forløb det her!"
Susling trækker febrilsk ned i blusen og retter på H&M-habitten, mens hun hvisker:
" Øh...jeg synes da jeg har lidt brikker at spille med! Det er da ikke sådan, at jeg er gået helt bag om dansen. Der er da nogle ting jeg har styr på, så'n, ikk'!?"

Life coach med let løftede øjenbryn:" Nåh, det synes du...!?"

Susling begynder, at rykke nervøst rundt på stolen: "Jah, eeh....jeg er da skide god til parforhold...Jeg er faktisk gift åh så'n...jeg har bare ikke fået ring på...og det var heller ikke et kirkebryllup, kun på Rådhuset....men det var Tove Fergo, der stod og sagde ordene...det må da gælde - hun er jo præst....!"

Life Coach med øjenbryn, der er rykket faretruende tæt på hårgrænsen: " Ikke en gang her turde du gå planken ud...hvad synes du selv om det?"

Susling: "Synes....jamen lige nu, synes jeg øh..lissom ikke rigtig. Øh, hvad? Gider du lige gentage spørgsmålet?"

Life coach nu med absolut ingen øjenbryn:" Tør du gå planken ud?"

Susling (aldeles grøn i hovedet og nu med kvalme):" Planke? Hvilken planke?"

Life coach, med kvidrende stemme:" Ja, så er tiden gået. Jeg synes at er en rigtig god idé, hvis du lige gik hjem og lavede nogle lister over hvor du vil hen i dit liv. Og så ses vi i morgen!"



Susling er blevet væk II

Susling lå så der helt alene i buskene og funderede over, hvad det egentlig var, der havde sendt hende til tælling. Var det den begyndende præmklimakterietilstand? Var det monstro PMS - den slags måtte sådan en som hende jo sætte pris på. Hun sku' være glad for at hun stadig havde den slags, det utaknemmelige skarn! Var det en livskrise? Var hun nu nået dertil, at hun skulle kravle på lykke-pille-toget sammen med alle de andre præklemakteriesild? Eller var det bare det simple faktum, at Susling var så forkælet og indbilsk, at hun troede at hun havde ret til det hele? At hun stadig spillede hovedrollen som prinsesse i livets eventyr? At hun som en anden Polly Perfect til evig tid havde frit valg på alle hylder? At hun aldrig ville aldes - ok lidt selvfølgelig, men med ynde på Sophia Loren-Jytte Borberg-måden! At hun bare kunne skifte mellem brancherne, når det passede hende - og at hun selvfølgelig bare lige skulle knipse med fingrene, så var det perfekte job der. Det der lige passede hende og hendes primmadonna-nykker.
"FYBABA, Susling, skreg hendes venner og familie. Nu må du se, at få noget retning. Vi sender dig sgu' til life-coach, gør vi - og du har bare at møde op!" "OHHHHKEY!", stønnede Susling.

Fortsættelse følger!

Susling er blevet væk!

Hun burde have vist det! Når hun pludselig så'n gik hen og bliver til et diminuativ ( når noget ender på - ling på tysk, så er det et dim.) Sus-ling! Hun blev til intet - nada- nichts -rien! Det kan godt være, at hendes krop satte ind med en modoffensiv og blæste sig op til frue-størrelse, men hvad hjalp det? Så blev hun bare endnu mere usynlig, for hvem sender lange øjne efter en str. 42 på den forkerte side af 40'erne? Ingen! Susling havde haft sine hay-days, det gik bare så hurtigt, at hun ikke opdagede det. En dag var hun bare røget af karusellen og nu ligger hun og roder et eller andet sted i buskene. Og alle har for travlt til at lede efter hende!

24.4.06

Kunsten at se det store i det små

Der er dage, der er tunge. Tunge at bære, tunge at se i øjnene, tunge at komme igennem. Her gælder det om at se det store i det små. Føre lange samtaler med sig selv om, alt det man har at være glad for. Jeg mener:
  • Jeg har katte - de er jo altid sjove. Gider dem bare ikke i dag. Gider ikke deres finurlige vaner- leg på det og det tidspunkt. "La' være med at presse badeværelse-døren op og hoppe op på badekarskanten, når jeg er i bad, dit møgkræ!" "Flyt dig for fillan fra sengetæppet, så jeg kan rede sengen og nej, det kan godt være du står på spring til den daglige 'fangen fingre' men jeg gider ikke! Gider ikke, blev der sagt. Skrup over i et andet hjørne og vær kat!"
  • Jeg har "Den eneste ene". Helt seriøst, jeg tør godt tage munden for fuld lige her. Jeg så ham som 16-årig til en punk-koncert. Der stod han. Jeg spottede ham med det samme tværs igennem den Grå Hal på Christiania. Der var fyldt med mennesker, musikken drønede, men midt i det hele spottede jeg ham og tænkte: "Ham skal det være!" Det var overhovedet ikke på scoremåden og jeg viste jo heller ikke, om jeg kendte nogen, der kendte ham. Men fire år senere blev det ham! Og ingen, siger og skriver ingen, kan komme op på siden af ham i mit univers. Men lige nu....føler jeg mig fed, lad og uinteressant. Føler mig middelaldrende, fyrre-fed-og færdig-agtig. Så skal der slås for kærligheden. Det skal der...så er jeg ikke nem at elske!
  • Jeg har Skumfidusen og Sønnike. 100% dejlige unger af egen avl. Jeg er stolt af dem. Det går dem godt...Jeg kan se, vi har grebet det rigtigt an, nu hvor de begge er på vej ind i den krævende teenage-alder. De er sunde selvbevidste, initiativrige, stærke personligheder med et lille tvist af troldspejlet. Men jeg bliver træt i hovedet, når de snakker. Jeg kan sgu' da ikke svare på, hvorfor sørøvere graver deres skatte ned eller hvorfor Tom Behnke ligner en nazist. (Det er han jo ikke tror jeg)! Eller forholde mig til om bæltet skal sidde på den ene måde eller den anden, eller om jeg ikke lige kan hoste op med nogen penge, og hvis håret sad på den her måde, og at den og den er sammen med den og den og så skal hun forøvrigt lige over til den og må den og den sove her. Stop! Mor bliver træt i hovedet. Mor har overload og prøver altså lige at få tingene på skinnerne igen!
  • Jeg har planter på alle mine altaner og det spirrer og gror. Jeg har plantet tulipaner, krydderurter, Susanne med det sorte øje, roser, ærteblomster....jeg elsker når det hele rumler og rumsterer. Det er bare lige det, at de også skal vandes og nusses og plejes og luges. Gider jer ikke. Pas jer selv!
  • Jeg har gode venner. Kærlige omsorgsfulde venner, som jeg har samlet op hen af vejen. De trives alle sammen lige nu. Har alle gang i deres. Det er godt! For jeg kan ikke rumme dem - ikke lige nu. Der er ikke plads!
  • Jeg har en bror, som jeg elsker og nogle smukke, stærke, selvstændige svigerinder, som jeg svinger godt med. De trives, de blomstrer, de har styr på deres tilværelse og er i deres alderbedste år. Bliv ved med det! Jeg trækker mig lige ud på sidelinjen og slikker mine sår i en periode. Kan lissom ikke rigtig gi' igen og være i mig selv for øjeblikket!
  • Jeg bor fantastisk. Jeg kan ligge i min seng tidligt om morgenen og høre solsorten midt inde i Kbh. K. Jeg kan også se ud over vandet og følge farvernes skiften. Jeg er heldig! Jeg ved det! Men huslejen er dyr og jeg bekymrer mig. Der er så meget der skal ordnes og skiftes ud. Så meget jeg burde gøre, at jeg melder pas på forhånd.
  • Jeg har et fremmedklingende navn, men er aldrig blevet diskrimineret. Jeg er ikke den, der bliver sorteret fra p.g.a. danskernes xenophobi. Det er da noget man bør være taknemlig for. Men f...hvor er jeg træt af hele tiden at skulle stave det.
  • Jeg kan skrive en skæg lidt tvistet uopfordret ansøgning og blive kaldt til samtale allerede dagen efter. Jeg kan i det hele taget "brage igennem". Jeg gider bare ikke mere. Jeg gider ikke hele tiden, at skulle genopfinde mig selv. Fortælle den gode historie, vise mine resultater, svare på hvad mine tidligere arbejdsgivere har sagt om mig og hvad der irriterer mig mest. Jeg gider ikke, blev der sagt!
  • Jeg har drømme, planer, ideer. Der er så meget, man kan gøre. Jeg er langt fra gået i stå. Alle mine drømme ligger og svæver derude i horisonten. Flimrer for mine øjne, men jeg gider ikke at gå de nødvendige skridt. Lad mig nu bare lige sidde her i min osteklokke i fem minutter og føle mig som en fiasko. Takker på forhånd!

22.4.06

Lad der blive debat...

...og se der blev debat! Jeg har nemlig gjort mig nogle tanker om det at være professionelt jobsamtaler, som jeg har fået nogle meget fine kommentarer på. Det var også mit formål, for det fine med blogs er jo, at man netop kan smide sine spørgsmål op i luften og så er der nogle der griber dem. Tak for det alle! Kommentarerne gør så, at jeg egentlig får lyst til at poste lidt mere (selv om jeg egentlig burde gøre rent!) Men altså:

  • Jeg har været mange år på banen jobmæssigt. Jeg har haft dejlige jobs og mindre dejlige jobs (som har drænet mig for overskud og kreativitet).
  • Jeg har freelancet i en periode og har haft min egen lille virksomhed sammen med en grafiker.
  • Jeg har størstedelen af tiden været i konsulent-branchen (som er hård og krævende) og jeg har derfor været meget rundt hos andre virksomheder/kunder osv.
  • Når jeg ellers har opgaver eller ansættelser, så er nogle af mine vigtigste kompetencer empati og forretningsforståelse.
  • Jeg har også selv prøvet at sidde i jobansættelseskomiteer og været med til at ansætte medarbejdere.
Kort sagt: jeg ved godt det handler om at finde det rette mix af kompetencer og kemi, når der skal ansættes en ny medarbejder! Som jobsøger går jeg jo også selv ud og lodder, hvorvidt det er et sted jeg ville kunne trives. Og ja, jeg er faktisk gået fra et par steder, fordi jeg ikke synes matched var tilstede (for ja min indre tegneseriefigur er lidt Bianca Castalfiore -eg. Prima donna-tendenser - nej egentlig fordi, at jeg ved, at er man kreativ, så skal man kunne trives for at levere sit bedste og mit bedste, det holder jeg fast i - det er det der giver mit liv værdi. Og som kreativ er det meget svært at gemme sig bag sit skrivebord. Man er på!).

Anyway min pointe er, at jeg egentlig synes rekrutteringsprocessen ikke altid bliver håndteret ordenligt. Som aktiv jobsøgende oplever jeg selvfølgelig også, at blive valgt fra allerede i screeningsprocessen og får, hvis jeg er heldig, et skriftligt afslag - fred være med det. Men der hvor jeg synes, det bliver lidt mere anstrengende er, når man reelt har været til samtale. Her synes jeg virksomhederne har en forpligtigelse til at give en reel tilbagemelding. Vi har immervæk brugt gensidig krudt på en snak. Ofte er det jo kun 5 personer, man skal melde tilbage til.
I min tid som selvstændig fik jeg en del uopfordrede ansøgninger og som regel gav jeg mig den fornødne tid til lige at gi' et lille feed back eller et godt råd videre. Det koster måske bare fem minutter af min tid og ansøgeren i den anden ende fik noget at gå videre på!

Nu, når jeg selv er blevet jobsøgende igen, oplever jeg bare at:

  • Arbejdsgiverne er meget brug-og-smid-væk-agtige: "Nåh, nu har vi haft gang i den her mølle og fundet den vi vil ha', og nu gider vi ikke rigtigt tage os af de andre 4-5-100, som søgte på jobbet". Konsekvens: Ingen tilbagemelding eller et meget, meget standard-afslag, som er formuleret som alle andre (på trods af den helt gennemgående selvbevidsthed om, at vi jo som virksomhed er så hamrende unikke)/Hvad med lige at revidere sprogbrug og fraserne?! I sidste ende er den slags tilbagemeldinger også en del af virksomhedens omdømme-pleje (vigtigt for omsætning, medarbejderpleje- og rekruterering, aktieindexet, kunde- portefølje osv)
  • Jeg oplever gang på gang, at rekrutteringsfolkne (det kan være HR'erne, direktøren, mellemlederne osv.) er styret af subjektive vurderinger. "Kan jeg lide ham eller hende!?" Det er ikke professionelt! Skal alt handle om, hvorvidt man passer ind i teams, ånden, kulturen osv. kan det nemt blive regressivt! Konsekvensen, af at subjektiviteten styrer, bliver mao. 0 fornyelse. Det er menneskeligt at vælge den, man svinger bedst med eller som man kan forstå (kulturelt, intellektuelt osv.), men det er ikke nødvendigvis forretningsmæssigt sundt og fornuftigt. Og hold fast nu bliver jeg rigtig langhåret: INTET ER OBJEKTIVT. Det kan godt være vi påberåber os det. Journalister gør, regeringen gør, men nej...vi er alle styret af vores eget lille subjektive perspektiv.
Se den slags ved jeg jo godt. Og derfor synes jeg også, at det er 100% acceptabelt at være det - subjektiv. Men det, jeg ikke synes er ok, er at ophøje sin egen subjektivitet til objektiv vurdering og professionalisme! Nej jeg gør ej! Kan du ikke lide mig, fair nok! Synes du, jeg gjorde det godt, men der lige manglede noget, eller at en anden var bedre end mig, fair nok. Men sig det! Og sig det tydeligt! Alt andet gør bare, at man står tilbage og tænker: "Nåh, og hvad skete der så lige her!"








21.4.06

Ok, så man gammel

Når Skumfidusen spørger om hun må få penge til øl - og hvor mange hun forøvrigt må drikke! Jeg vil ikke vide det, jeg vil ikke vide det, jeg vil ikke....Lalalalalala....Min lille baby! Lalalalala....og der er drenge med til festerne og nu fabler hun om Roskilde Festival......Lalalala...vil ikke høre det. Nå men vel, så kan jeg jo altid sige skål med en kop vanddrivende te...!

Susling hvæser og sprutter

Held og lykke med den videre jobsøgning! Så'n en dejlig positiv skrid-ud-af-mit-åsyn-besked. Jamen tak du! ( så er man også blevet dumpet af sin headhunter! Hun var nu ret sær, sad og hostede og harkede ned i røret, de gange jeg snakkede med hende - mindede lidt om Joeys (Venner I ved) agent Estelle. Havde f.eks. sendt mit cv til nogle, der ville ha' en ad'er! Hallooo jeg skriver! Det næste var måske at du ville sende mit cv til en der søger en elefantdomptør?

Jamen held og lykke til dig også! Synes måske egentlig det er på tide, at der bliver gjort noget ved fraserne i de breve, der bliver sendt ud - når man da er så heldig at modtage et. Sprutten, hvæsen, riv, riv!

Susling vil gerne knække koden

Som det måske er nogen bekendt, bruger jeg en hel del af min tilværelse på at skaffe mig et ærligt udkomme. Måske har nogen stødt på mig på deres færd rundt i København og omegn? Jeg er hende på cyklen iført H&M-habit, diskret make up og en lille sort mappe med eksempler på nogle af mine produktioner. Vink næste gang I ser mig. Det ville jeg sætte stor pris på!

Lige nu synes jeg nemlig, det er tought at knække koden. På en eller anden måde er jeg åbenbart komme til at forlægge brugsanvisningen til, hvordan man samler en arbejdsgiver. Jeg synes egentlig ikke, jeg havde så svært ved det før i tiden, men det er som om, tingene har ændret sig i den tid, jeg har drevet mit eget. Har jeg ret? Er arbejdsmarkedet blevet anderledes de seneste par år? Eller måske er det mig, der har ændret mig? Uanset hvad, så har jeg nu et lille empirisk materiale af udtalelser og tilbagemeldinger, som måske kan danne basis for en eller anden form for rationale - og jep det bliver på listeform (det er efterhånden også lang tid siden):

  • Tilbagemelding pr. mail: Du har et flot cv, du lavede en god præsentation, men vi synes ikke, du var helt oppe og ringe *huh* Ding, dong! OK kom til at medbringe bjælder frem for kirkeklokke eller hvordan skal den forstås?
  • Lige nu har vi brug for ro og vi tør slet ikke binde an med nogen der er så anderledes (OK havde lige fortalt mig, at de var klar til at udforske og udvikle nye forretningsområder. Kan man det, hvis alle ligner hinanden og sidder med de samme kompetencer? Og så anderledes er jeg da ikke.)
  • Vi har brug for nogen, der kan lystre og parere ordre! (det er altså sagt i ramme alvor! Javel Hr. Kaptajn).
  • Vi valgte altså en mand, ikke! Ih altså, I var så søde og dygtige allesammen, men nu synes vi det ku' være dejligt med en mand (har hørt dén før, for mange år siden, hvor jeg spurgte om der var noget jeg kunne gøre bedre/anderledes - det skal man jo lissom, for at blive klogere. Dengang var tilbagemeldingen: Det eneste du ku' ha' gjort anderledes var at få en kønsskifteoperation *huh* Er det overhovedet lovligt?)
  • Du var simpelthen så superkvalificeret. Du var faktisk den bedste. Hende vi tog nåede dig ikke til sokkeholderne. Men du skal jo slet ikke være her. Ad 1: OK I går ikke efter det bedste?? Ad 2: Jamen, jeg sendte jo netop en ansøgning, fordi jeg synes, det var et perfekt job!
  • Du spurgte ikke nok ind til os! OK, den ta'r jeg til efterretning. Det er helt fint. Bare underligt at få den lige efter, at jeg havde været ude og snakke med ham, der syntes jeg spurgte for meget. Altså bliver man lige bims her, eller hvad?
  • Altså det vi går efter er en junior - altså ikke fordi, det her skal være et Bimbosted, vel. Men du vil jo synes det var et skridt tilbage og vil skride herfra om to mdr. HVEM SIGER DET?! Jeg har sgu da en husleje og så'n, der skal betales. Og igen jeg søger sidder jeg altså faktisk og vurderer stillingernes indhold og virksomheden.
  • Der er selvfølgelig også klassikeren: Larmende tavshed! Mange tak til mig selv fordi jeg gad at cykle tværs igennem København, performe det bedste jeg har lært og cykle hjem igen - og så var den dag jo gået.
OK, OK, I gider ikke høre mere og jeg gider ikke skrive flere af de her tilbagemeldinger og udtalelser. Det korte af det lange er, at jeg ikke kan se logikken. Jeg kan ikke uddrage en lære af det her. Jeg cykler rundt, smiler, spørger, fortæller. Det er altså ramme alvor det her! Det er jo ikke fordi jeg er på udkig efter nogle nye legekammerater, vel! Men please, please, please, gider I ikke lige give mig facit på koden! Eller bare noget af den! Alle kommentarer modtages med kyshånd.

    20.4.06

    Susling prøver at fixe rent hjem med nostalgi

    Vågner 10.48!!! - med knaldende hovedpine og et hjem, der bærer tydeligt præg af en slatten påske, en influenzaslatten mig, en præpuberbel søn og en full blown teenage-darling med turboaktivitetsniveau. Min sexede A har travlt lige nu, ungerne er i skole så jeg er helt, helt, helt (hulk) alene på skansen. OK var jeg af norsk troldeæt ville jeg selvfølgelig forlængst have fanget mig en lille thai-slave betalt hende hele 1500,- om måneden eller måske i kvartalet (den skal lige ha' en tænker...) og bundet hende fast til en gulvskruppe og en støvklud. Men det er jeg jo ikke. Jeg er jo bare mig - 41 år gammel, tidligere virksomhedsejer, nu professionel jobsamtaler og desværre uden en passion for rengøring - rene hjem jo - rengøring nej. (Hmmm- Harmonerer lissom ikke.) Heldigvis er det gråvejr uden for.....elsker faktisk gråvejrsdage.

    Skyformationerne minder mig om min barndom i Østrig, hvor jeg boede i en lille østrigsk landsby, der var omkrandset af høje bjerge. Store massive grå stenmasser med evig sne på toppen. Så smukt!

    Husker det som dage med leg, bærplukning og svampesamling. Skoledage på pigeskolen med undervisning af Frau Lehrerin Melitta Untergangschnick (det hed hun altså), (mig selvfølgelig iført dirndlkleid (tyroleroutfit for de uindviede) og fletninger). Som vi sagde i kor, når hun kom ind af døren - og vi selvfølgelig stod pænt bag vores stole:"Grüss Got, Frau Lehrerin" og bagefter bad vi Fader Vor på tysk. Er der nogen der kan slå den, va, va....nope tænkte jeg nok! Det var også dengang jeg opdagede, at der var noget der hed religion.

    Forhistorie: Faderen min var jo østriger og tjener på det hotel, hvor min mor tilfældigvis var på sin første charterrejse. Og vupti så kom jeg (efter ægte charter-TLC i alpelandet). Den slags er jo ikke så godt - ugift alt for ung mor og så med en østriger. Alpefar bliver derfor importeret til Danmark. Alpefar - i parantesbemærket også alt for ung - kan ikke rigtig klare presset i DK og vupti - lille familie eksporteres til Alpelandet. Og så er der jeg står i den lille pigeskole og bliver spurgt om jeg er:"Evangelisch oder Katolisch?" Stort spørgsmåltegn, Tankestreg og måben - jesus krist jeg var lige fyldt 6 år....anede ikke hvad det betød.

    Det fandt jeg hurtigt ud af og sur var jeg: Alle mine kusiner ku' komme til messe i den fine, flotte store kirke med messedrenge, katolske patere, røgelse, skriftestole og fantastiske glasmosaikker og ikoner på væggene. Så ku' jeg værsgo tage til takke med den lillebitte, fesenbeige kedelige kirke, sammen med alle bjergbondedøttrene - som f.eks. Elfriede, der stank af ko og gris - og som jeg overhovedet ikke gad lege med....altså efter det blev jeg agnostiker!


    Hører jeg nogen sige Heidi? Det var det måske på en måde! Det var i hvertfald ikke helt så cool, da Alpefar ikke rigtig ku' klare presset i Østrig mere og eksporterede os tilbage til Danmark igen. Vi flyttede direkte ind på Nørrebro og jeg blev sendt i skole med tyrolerkjole (min mor insisterede og jeg var jo kun otte, så gør man, hvad mor siger). Det er altså ikke helt nemt hele tiden, at skulle integrere sig skulle jeg hilse og sige.

    Det kan godt være, at vi i dag har vænnet os til, at folk ser forskellige ud. Dengang - no way - kom man fra et andet land (og jeg er altså halvt dansk også, så så fremmed var jeg ikke!) dengang, der var man bare pr. definition underlig. Så ja hells bells, Heidi er måske det helt rigtige billede. Jeg var fucking freaking Heidi! Ikke at det kan bruges til så meget i dag - Burde måske transmorgriffe mig selv om til en Hausfrau? Tage solidt fat i germanergenet og tvinge det til at gøre rent for mig? Hm....tænker lige.....Nope....det går ikke...!
    Jeg er blevet for storby-dansk. Alt for meget inner-city-storby-dansk.

    19.4.06

    Susling hoster og harker update

    Det var så dagens jobsamtale -og yes jeg vader rundt til dem. Overvejer seriøst, om jeg ikke bare sku' bliver professionel jobsamtaler med et rigtigt visit-kort a la:

    Susling Jodlio
    Senior Jobsamtaler
    direkte nummer xxxxxxsxx
    mail xxny@xxnysen

    Den hersens var nu helt ok. Intervieweren var respektfuld, spurgte professionelt ind og ja, det var helt fint. Også et sted jeg godt ku' tænke mig at arbejde. Men Jesus Krist, Josef und Maria....også her fablede de løs om deres særlige helt unikke ånd....Fald nu ned ikk'...Vi skal jo ikke giftes. Jeg skal bare sælge min arbejdskraft og som lønmodtager skal man da nok tilpasse sig omstændighederne...og ja o.k. selvfølgelig handler det da også om, at kemien er der, men den lodder jeg da også om jeg vil passe ind i, inden jeg sender en ansøgning. Nå men hver fugl synger med sit næb og de hersens kører med tests -hvor man skal vise sin kunnen ved tasterne. Så kryds fingre for, at de synes jeg var værdig til næste runde.

    PS.
    jeg valgte den sorte H&M-habit - kom i tanker om, at jeg var kommet til at træde sømmen i stykker på den brune - og selv om jeg er ferm med en nål, så ku' jeg ikke rigtig lave hånd-øje-koordination gennem snottågerne.
    Og så tog jeg cyklen - for iført den sortstribede H&M'er opdagede jeg, at Påsken også feder og så er der kun en ting at gøre: Op på cyklen Trunte. Og da det er en vej min cykel har kørt før, fordi jeg faktisk har arbejdet derude af, så tænkte jeg at den nok sku' finde vej selv og så ku' jeg jo bare koncentrere mig om at holde balancen og forøvrigt dreje hovedet den rigtige vej samt holde øjenkontakt med højresvingende bilister, lastbilchauffører, damptromler og deslige....på min vej stødte jeg godt nok på et trafikuheld - faktisk i et af de farlige steder i København - og lyt nu godt efter Københavnere og andre der vil besøge min smukke hjemby: I krydset Strandgade-Torvegade lige før Knippelsbro er der blevet dræbt to inden for det seneste par år og adskillige har kysset asfalten...Så lad være med at være overmodig lige her, ikk'!





    Susling skriger dilemma

    Altså bortset fra at jeg stadig er lidt uafklaret på om jeg skal erklære os for værende af norsk troldeæt, så er det jo som sædvanlig sådan at jeg skal til en jobsamtale - hvordan er det nu det er: 100 ansøgninger + 10 samtaler= 1 job. Det vist noget i den stil. Ikke at det lige er min statestik og er for øvrigt for meget Mc Klud til at ku' overskue noget i nærheden af tal ligenu. Til gengæld har jeg afgjort med mig selv, at jeg ikke kan melde mig syg til en jobsamtale. Det er no go! Også selv om det så er noget med at møde op med røde næsefløje, nasal stemme, propper i ørene og vat i hjernen- føler mig så lækker på den vinderagtige måde. Mand, lige nu kan jeg ikke engang overskue om det skal være den sortstribede eller den brun og hvidstribede H&M-habit. Bare tanken om at tage noget på fødderne gør mig svimmel fordi jeg skal bøje mig ned og hvordan kommer jeg derud? Cykel - bus. Bus - cykel. Cykel -bu....Elsker jo at cykle, men kender vejen derud og der er langt fra Christianshavn til Hellerup, skulle jeg hilse og sige - især hvis man i forvejen er komatøs. Bus ok...hader det...men der kører en direkte linie næsten fra mig til døren derude. Men kan jeg overskue det? Er lige nu så bæløjet, at jeg ku' risikere at tage bussen den modsatte vej. Og hvis det sku' lykkes mig, at tage den rigtige bus i den rigtige retning, kan jeg lige se mig selv sidde og hoste og harke charmerende grønhakkere ud over mine stakkels medpassagerer. Ok. det ville så forhindre, at nogen sadte sig ved siden af mig og så behøvede jeg da i det mindste ikke og sidde hysterisk at holde vejret, men kan sidde og hvæse (man trækker jo vejret gennem munden i min tilstand) lige så meget jeg har lyst. Hmmm....spredte tankestrenge trænger sig gennem vatmasserne...Kan mærke en komme....den siger ta' dig sammen Susling....Du sgu for patetisk....Men guys (hvis der altså overhovedet er nogle guys and dolls, der læser mig) Kryds fingre for mig.

    18.4.06

    Hamskifte

    Da min bror og jeg for nogle år siden ryddede mit mors bo, fandt vi et brev stilet til os. Hun ville bare lige ha' at vi sku' vide, at hun i virkeligheden var et schweizisk adoptivbarn. Nu havde min mor alle dage et lettere alternativt forhold til virkeligheden, så den besked tog vi meget roligt. Ærlig talt hvorfor sku' en fattig københavnsk arbejderfamilie med 5 børn adoptere et ekstra barn? Men når jeg så'n siden har gået og tænkt over det, ka' jeg godt se pointen: Hvis livet ikke helt arter sig så magisk, som man nu engang havde planlagt, så er det da meget fikst så'n lige at skifte nogle enkelte elementer ud. Det kan jo til tider være lidt anstrengende hele tiden at knokle løs for at blive succesramt på den trendy måde. Nu er jeg et yderst pragmatisk menneske, men det kunne da være fristende at kalde ungerne sammen, knalde næven i glasbordet og med høj røst proklamere: "Fra i dag er det slut med at være en alm. kedelig københavner-familie. Fremover er vi af norsk troldeæt!"
    Så sku' der nok komme andre boller på suppen, når vi på ægte troldemaner drønnede rundt og pandende alle, der ikke gjorde, som vi sagde, en lige i bæret. En lige højre til den åndsvage cykeltyv, der scorede A.s cykel. Den nar jeg var til samtale hos før påske, som fortalte mig, at han hele tiden blev kontaktet af folk, der ville arbejde gratis for ham -bare for lige at jeg ikke sku' komme for godt i gang med hensyn til lønkrav - smak en uppercut til ham. Jep vi ville fråde os gennem tilværelsen og altid, altid få vores vilje! Er der forøvrigt ikke noget med at trolde har hemmelige sølv- og guldminer? Sådan en ville vi selvfølgelig også ha'! Så var det også lige fixet. Men ok, ka' sgu' meget godt li' os som vi er og Skumfidusen ligner forøvrigt absolut ikke en trold. Hun ligner en elverpige. Nå, så kan man skrinlægge den idé.

    17.4.06

    Ydr!

    Troede jeg slap...nu har jeg fan'jensme plejet hele den pukkelryggede, vendt dyner, holdt på pande, lavet te og fortalt, at de allesammen helt klart overlever og hvad sker der: De er nu alle i totalt vigør og 100% klar til en ny og bedre uge! Fint nok selvfølgelig - jeg er jo både mor og kone og så elsker man jo pr. definition på den enormt opofrende og engelagtige måde. Men nu er det min tur og så kan jeg bare ligge her helt-helt-helt-alene-hvor-man-selv-vender-sin-dyne-og-laver-sin-syge-jeg-må -ha'-te-nu-ralle-ralle-ralle-åh-hvor-har-jeg-det-bare-dårligt-nogen-ta'-sig-af-mig-måde. Og skal til jobsamtale på onsdag - ka' man melde sig syg til en jobsamtale? Tror ikke jeg ka' klare at svinge kastanjehåret på den her jeg har succes og jeg ved det agtige måde. Ka' ikke overskue mig selv i H&M-habitten og nu viser jeg lige mappen med alle mine succeser, så I bare lige giver mig jobbet, kontrakten og den fede løn som jeg jo er helt klart værd, fordi jeg bare er god og hamrende rigtig for jer.Ydr!

    Og så var det egentlig meningen, at jeg ville fortælle om, at Anders og jeg lige har haft 22 års jubilæum og jeg stadig synes han er My Guy! At jeg stadig kan blive svedt, når han står ud af sengen - før mig- næsten altid før mig- og tak for det Sukkerroe!- og jeg kan se hans behårede behind med den her lille dusk over ballerne, der har drevet mig til uterlighed i samtlige 22 år. Kun afbrudt af fem dages pause engang i slutfirserne, hvor jeg lige fik en krise over, at jeg sku' se på den samme mand resten af mit liv og han forøvrigt ikke ville ha' en baby med mig så jeg måtte få en abort, som jeg forøvrigt har kunne bruge mod ham lige siden (hæ,hæ) og i øvrigt gjorde ham klart, at når jeg ville ha' babyer i fremtiden, så var det bare om at stille op. Og det gjorde han selvfølgelig, fordi han er My Guy og det her med at lave babyer jo egentlig bare betød fri sex ad libitum på den frække måde uden prævention - hvilket jeg også synes var super kinky, fordi jeg igennem hele 1970'erne blev tudet ørerne fulde om prævention. At det så kun tog en gang at producere Skum-fidusen og et par gange med Sønnike - (stoppede nu ikke her, men så blev det lissom bare almindelig sex igen og ikke:VI-LAVER-BABYER-SEX. ) Han har nu stillet op til det hele (selvfølgelig) og også alt det der følger efter både blodet, det gule, det brune, hente-bringe, madsituationer, vi må skaffe penge og se at blive voksne, åh jeg har ondt i hovedet og min chef er en skiderik nu siger jeg op, min mors død, min fars død, åh børnene er blevet store, jeg er blevet gråhåret (så derfor er der kommet en ekstrapost på budgettet -fast farve i håret), og prøv lige at se hvor fed jeg er blevet og tjek lige den rynke ud helt oppe ved øjnene, ka' du ikke se den når jeg smiler.........Elsker dig Anders!

    16.4.06

    Un pocco banale......!

    Der er så meget som hovedet løber fuld af:
    • influenza og snot - der har præget det meste af min families og min påske
    • navlepilleri - så'n på den nostalgiske måde - se tidligere indlæg
    • verdens tilstand - ku' linke op til ni.dk. men gider ikke
    • det fine med hverdagen
    • andres sorg
    • andres længsel

    Men tror sgu' jeg vil runde en dejlig ferie og dette indlæg af med en lille banal men meget smuk ting, som jeg har observeret men endnu ikke i fuld flor, tak til dig!

    11.4.06

    Nok med nostalgi tilbage til fordommene

    Ok, man kan pille sig i navlen, til man bliver helt hudløs. Men tilsidst bliver man sgu' lidt træt og dybest set er verden udenfor navlen også mere spændende....! Og så er det lige man (jeg) kan blive helt fantastisk opløftet over, at ens fordomme bliver helt og aldeles bekræftigede. Jeg behøver vel kun at nævne LA BELLA ITALIA.......Silvio (il picillo coglione!) slår sig i tøjret...men ned med nakken det kommer han - i sidste ende, yes, yes. Prodi - som immervæk er en anelse mere troværdig - står til en føring i parlamentsvalget. Knebent javel og det er så her der lige bliver plads til en fordom: Hvad fanden har de gang i dernede i støvlelandet? Hvordan ser man ud i hovedet, når man stemmer på Europas mest latterlige mand (Berlusconi)? Har der overhovedet været nogen tvivl? Underligt land! Men der er jo også den fantastisk gode nyhed, at man i LA BELLA ITALIA nu har kunne anholde 'Il capo di tutti capi' - som har været efterlyst siden 1963 (og den lader vi lige stå et øjeblik) og jeg gentager 1963..........behøver jeg sige mere. Men et smukt ferieland det er det jo! For ikke at tale om underholdningsværdien....!

    10.4.06

    Mormor..du havde sjælen..ka' du svare?

    Kære Mormor,

    du er væk nu. Det har du været i mange år....men måske kan du stadig høre mig...Jeg sidder lige nu og hører Chopin, Lizt og Schubert......jeg kan huske hvordan dine fingre gled henover klaviaturet...hvordan du gav dig hen. Hvordan Morfar blev helt lyserød i hovedet af kærlighed til dig, når du satte dig ved klaveret....Men mormor, du blev 'bare en husmor'. Du tog ikke imod fripladsen på konsevatoriet...Gjorde det ikke ondt i sjælen? Mormor for fanden, hvor meget skal man gå på kompromis?

    Venter på svar.

    Elsker dig!

    Dit barnebarn

    7.4.06

    At blive pakket ind i varme

    Ligesom lugte kan skabe erindringer, som rammer direkte i hjertekullen, findes der også musik, som pakker en ind i varme, netop fordi det var, hvad man hørte som barn - mange gange mens man lå varmt og godt under sin dyne med en smal lille lysstribe, der sneg sig blidt og gult ind under den halvtlukkede dør. Musik ens mor eller far havde sat på pladespilleren - ægte venyl ja-
    Måske var 1970'erne rå....!! Måske var det en politisk korrekt invasion af mit receptive sind....meeeeeen......de varme følelser strømmer stadig ind i mig hver gang. Det er ikke musik jeg selv lige ville vælge i dag. Men mærk selv efter i maven, hvad pakker dig ind i varme?

    Hos mig er det i fuldstændig uprioriteret rækkefølge (og kun selekteret
    udvalg) og obs siger lissom lidt om min barndom:
    • Hannes Wader singt arbeiterlieder: Belle Ciao, Die Moorsoldaten, Internationale, Die Thälmannkolonne, Un peoplo unido
    • Trille - Hej, hej, hej Søøøøøøøøster
    • Joan Baez
    • Animals - House of the rising sun
    • Cream -Disreali Gears
    • Harry Bellafonte
    • Miriam Makeeba
    • John Mogensen - ded hele
    • Ike and Tina Turner
    • Beatles
    • Kinks
    Gad vide hvad mine unger vil kunne huske?

    Og så lige en fordom aflivet!

    Er man så fordomsfuld og kategoriserende som jeg er, må man også være stor nok til at indrømme, at man kan 'gå galt i byen' - bare lissom for at skabe noget balance på dén mentale konto. Altså 1 bekræftet - 1 aflivet = good will og plads til en ny. (Vil jo dybest set gerne fremstå som et tolerant og socialt indstillet menneske.)

    Og så dagens betragtning: Jeg synes italienske mænd er komplet latterlige! Til orientering har jeg faktisk været i Italien flere gange, men det ændrer ikke ved, at jeg nærer den fordom, at italienske mænd har knald i låget. De er selvtilfredse materialistisk poppedrenge, der ikke kan slippe Mamas skørter og kødgryder. Læste på et tidspunkt, at mange først flytter hjemmefra, når de er langt op i '30-erne og selv når de er gift, besøger op til 40% stadig deres mødre dagligt eller næsten dagligt * huh* (og nej dette er ikke en svegen kvindes bitre udgyldelser. Jeg har ikke haft en affære med en af slagsen i mine unge rejsedage. Ku' aldrig drømme om det. Ville rulle rundt af grin over en dario, der sagde: Ti amo! til mig). Men bortset fra latin lover-begrebet er det er altså også et folk, der i ramme alvor har stemt på politikere som Berlusconi, Betino Kraxi, Mussolini.....De har nogle af EU's værste medier, korruption langt op i regeringen, veludbyggede cosa nostra-broderskaber......og når alt det er sagt, er Italien samtidig et land, der har givet os:

    • Dario Fo
    • Umberto Eco
    • Elsa Morante
    • Stefano Benni
    • Boccacio
    • Da Vinci
    • Michelangelo
    • Verdi
    • Puccini
    • Pizza-pop
    • Marcello Mastroianni
    • Isabella Rossillini
    • Fellini
    • Tardini
    • Lambhourghni
    • Fiat
    • Reggio Emilia
    • Montessori
    • Prada
    • Versace
    • Pasta
    • Pizza
    • Parmasane
    • Gelato
    Jeg mener, det er jo bare noget af det. Men de her mænd. Alle Lucca'erne, Vito'erne, Marco'erne, Gino'erne med deres solbriller og vespa'er.......! Suslings fordom er stor, velvoksen og hånlig til det teatralske. Meen nu kommer pointen: Gemalen havde inviteret en italiener hjem til os. Jeg var selvfølgelig fuld af hån og tænke Høh. Men ind af døren træder der faktisk en hel normal og rolig fyr - uden solbriller og store fabelader. Han har boet her i mange år - langt væk fra Mama, er aldeles fornuftig at høre på og har masser af humor og selvironi. Der røg den fordom helt og aldeles! Det er sikkert og vist SAMTALE FREMMER FORSTÅELSEN. Eller som det hedder på New speak: Tal pænt til din lokale grønthandler!

    6.4.06

    Endnu en fordom cementeret!

    At få sine fordomme cementeret er en fantastisk ting! Følelsen af bedrevidenhed og selvgodhed breder sig behageligt i hele kroppen og beviser, at man bare er klogere.

    Forhistorie
    Onsdag: Gemalen hjemme, Skumfidusen hjemme, Sønnike tidligt hjem. Kort sagt Full House.
    Desuden ventes der fint besøg af Gammelveninde. Susling svanser lykkeligt rundt som perfekt hjemmefurie. Får ordnet hjemmet. Pudset sølvtøjet (sic!), bagt købekage, dækket kaffebord...osv.

    Henad 14.00 ankommer længe savnet Gammelveninde med ny hund - har ikke mødt Hundie før, men den er da nuttet og så ligner den grangiveligt hendes datter (det er altså den fulde sandhed. Hunden ligner datteren!) For at undgå for meget virak er mine sarte kattekræ nænsomt ekspederet ind på et værelse - med kattemad, vand og bakke. Og det er så her jeg begynder, at snævre mig ind i retning af dagens betragtning: Hundeejere.

    Selv er jeg inkarneret katteelsker-de er søde, de er nemme og de er elegante. Bevares jeg er ikke lukket over for andre dyr, havde indtil for få år siden et menageri bestående af kanin, katte og fisk. Men hund....tja! Det er noget andre har. En tur med Gammelveninde, Sønnike og Hundie ( de skal jo luftes sådan nogle) bekræftiger mig i flere interessante fænomener inden for kategorien Hundeejere:

    1. Hundeejere og hunde ligner hinanden - en næsten empirisk underbygget betragtning- en hurtig afkodning af kræet afslører meget om hundeejerens inderste.
    2. Hundeejere stopper altid op og snakker sammen, mens Hundierne snuser hinanden bagi. Har længe funderet over, hvad de mon snakker om, når jeg har passeret dem. Det virker så venskabeligt. Det ved jeg nu: De snakker selvfølgelig om hunde (her slår jeg mig lige kort for panden). Hundeejere er m.a.o. mestre i small talk
    3. Hundeejere kan godt lide at rende rundt med sorte plastik-poser og tage på varm lort - bevares hver sin fornøjelse, der skal ikke falde hårde domme i dette etablisement. Men personligt har jeg altid valgt diskret at snige mig videre, hvis jeg tilfældigt passerer en bekendt/ven etc. i færd med at tage lort op i pose. Forstil jer scenariet varm lort på vej ind i pose, hilsen fra mig i retning af lorteoptageren, hilsen tilbage med oprakt hånd. Konsekvens flyvende lort i retning mig.
    4. Hundeejere (bevares ikke alle - men mange) betragter disse firbenede væsner som deres børn. I min salig fars tilfælde var det et absolut faktum. At hans kone så aflivede dem i samme sekund han stillede træskoene, er så en helt anden historie. Alle har jo ikke samme familie-fornemmelser, vel.
    Jeg tror faktisk jeg fortsætter som katteejer - også selv om Sønnike er begyndt at plage!

    4.4.06

    Et lille regnestykke

    Har lige sat mig ned og regnet på det hele. Måske er jeg officielt kendt som tal-blind. Men jeg kan husholdningsregnskab, ja jeg kan:

    1)
    150 ansøgere
    - 5 til samtale
    - 1 får tilbudt jobbet
    ____________________
    = 149 afslag
    ____________________


    2)
    112 ansøgere
    - 10 til samtale
    - 2 får tilbudt jobbet
    __________________
    = 110 afslag
    __________________

    Hvem sagde arbejdskraftmangel???

    3.4.06

    Så er det nok, blev der sagt!

    Kan man melde sig ud af sig selv? Kan man simpelthen sige:

    Kære Forening Mig
    "Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ønsker at forny mit medlemskab af foreningen!
    Da jeg i sin tid meldte mig ind, var det ud fra en klar forventning om, at jeg ville få noget for mit kontingent. Samtidig synes jeg på alle måder, at formålsparagraferne var de helt rigtige og på sigt sku' sikre et solidt resultat. Men ærlig talt! Der har været alt for meget spredt fægtning hos hovedbestyrelsen på det seneste. Som menigt medlem har det været en ren pine at være vidne til! Min tålmodighed er m.a.o. brugt op og I kan hermed betragte mig som udmeldt!"

    Med venlig hilsen
    Mig - menigt medlem af foreningen Mig

    Kære menige medlem af foreningen Mig
    "I følge vores medlemsoversigt har du bundet dig til en livsvarigt medlemskab af foreningen. Måske synes du ikke, der er sket så meget her på det seneste, det beklager vi meget. Men som du måske har set i vores månedlige nyhedsbreve, har foreningen Mig på mange måder været samspilsramt. Der har også - det indrømmer vi - været noget uenighed om den fremtidige retning for vores videre virke. Vi har dog forsøgt flere gange at gå offentligt ud med et krav om, at andre foreninger gav os mere plads. Desværre p.t. uden resultater. Til din orientering har vi opslået en stilling som ny Forkvinde samt overvejer i øjeblikket en række drastiske omlægninger, som du vil blive orienteret nærmere om i de kommende nyhedsbreve."

    Med venlig hilsen

    Bestyrelsen for Foreningen Mig

    * Huh*

    Ok....man kan så ikke melde sig ud! Hvad fanden -undskyld sprogblomsterne-kan man så, hvis man ikke gider være med mere?Hvis man er blevet pi...træt af at rende rundt som en anden idiot og få sit liv til at hænge sammen:

    1. Ka' ikke shoppe mig ud af det (har konstant emsig bankdame i røret! Jeg er åbenbart sat på særlig observationsliste for økonomisk udfordrede -specielt tekstet for Døv-blindblevne. Har flere gange prøvet at forklare hende, at sæsonens sko og sandaler til hver den tid slår lykke-piller)
    2. Render konstant rundt til jobsamtaler i ført mine H&M-habitter
    3. Og har været ude i yderste led af netværket med mit skide cv, (der så sejler rundt derude og havner gud ved hvor)
    4. men har åbenbart forlagt brugsanvisningen til, hvordan man får besnæret arbejdsgivere
    5. prøver virkelig at holde det hele ud i strakt arm, men FEM afslag på 3 dage er sgu for meget at bære så'n på en gang
    6. har prøvet at reparere på selvfølelsen med lidt lækre striber i håret
    7. men får lige et skud for boven, når svigermor foreslår omskoling
    8. til hvad??Folkeskolelærer *huh*
    9. har prøvet at forklare hende (og emsig bankdame) at der er mange om budet inden for mit fag og at jeg altså godt kan, ja jeg kan så!
    10. kommer jo til samtaler, for fanden
    11. ok, fik blomster af Gemalen på årsdag for første (anden?)gang i al den tid vi har været sammen
    12. hjælper også lidt at klappe ham på numsen
    13. men kun kort
    14. for hvordan kan man i længden forklare/og forsvare over for sig selv, at
    15. vi i følge regeringen, Danmarks Statestik og den borgerlige presse har den laveste ledighed i 30 år og at
    16. der er stor, stor risiko for overophedning på jobmarkedet, fordi der er arbejdskraftmangel. Det siger Danske Banks Steen Boccian selv
    17. må så det må jo passe og det må derfor afgjort være mig, der er en komplet taber
    18. synes nu hverken at
    19. jeg lugter
    20. ser underlig ud
    21. er en social misfit
    22. ikke kan vise resultater.
    Ser kun en mulighed. Jeg må simpelthen klage til leverandøren. Gad vide om garantien stadig gælder?